Otte sent udviklede følger et uddannelsesforløb på PMU, der kvalificerer dem til et arbejde inden for catering/køkkenfaget/restaurantbranchen. Der udvikles skræddersyede, kompetencegivende og erhvervsrettede forløb på erhvervsskoler inden for catering/køkkenfaget/restaurantbranchen.
Forløbene er målrettet og tilrettelagt, så de tilgodeser de særlige behov sent udviklede har.
Forløbet udvikles i samarbejde mellem PMU og AMU Nordjylland. De unge kommer i praktik i catering firmaer, restauranter og køkkener og bakkes op af en faglig mentor på virksomheden og en personlig mentor fra PMU. Også mens de unge følger et forløb på erhvervsskolen støttes de af en faglig mentor på skolen og en personlig mentor fra PMU.
Efter forløbet er det målet at samtlige unge er i job på ordinære eller støttede vilkår (fleksjob).