|
Skovværksted |

|
Frisk luft, røde kinder og flot natur. Den oplevelse får de unge hver dag, når de arbejder i skoven.
I Tolne Skov, som dækker 700 hektar, har vi en samarbejdsaftale med selskabet, der ejer og driver skoven. Vi holder til i skovfogedgårdens avlsbygninger.
Vi har en stor maskinpark, så der er mange forskellige arbejdsopgaver, muligheder og udfordringer for de unge. Vi har brændekløver, savværk, flishugger, traktorer, skovvogn, havetraktor, buskryddere og motorsave. Men for at måtte arbejde med disse maskiner, skal man have de nødvendige certifikater, kurser og kørekort. En stor del af de unge på skovværkstedet får disse ”tilladelser” på et senere tidspunkt.
|